Gudehoved

Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018.

Der er noget hedensk over Jóanes Nielsens nye digtsamling "Gudehoved". Guder plejer at være hele gestalter, men her er helligdommen reduceret til et hoved, og i digtet "Halvgammel sejdræber" endda på et fad i skikkelse af et helleflynderhoved.

Billedet markerer en hilsen til den noget yngre Jóanes Nielsen, der brød igennem til et større og dansk publikum med samlingen "Kirkerne på havets bund" fra 1994, hvor kirkerne er de fiskestimer, der brødføder befolkningen på de grønne øer i Nordatlanten, og hvor Jóanes Nielsen for første gang begyndte at skrive digte med en religiøs billedkreds.

Titlen "Gudehoved" skal derfor ikke få nogen til at tro, at Jóanes Nielsen er gået i kloster. Som altid er hans nye digtsamling spundet af hverdagens tilskikkelser, som han på denne måde ophøjer til at have en særlig betydning. Det er digte om havet og månen, de levende og de døde, slægten og de smuldrende venskaber, den aldrende krop og barndommens stadig mere lysende sprog. Jóanes Nielsen er en af de digtere, der kan fremtrylle det væsentlige ud af det mest ubetydelige og samtidig skrive stærkt lyrisk om den verden, der er i uorden.

"Gudehoved" er illustreret med ekspressive og enkle linoleumstryk af Rannvá Holm Mortensen.