Højde. Skræk.

Højde. Skræk. – den tyske mesterfortæller W.G. Sebalds første store værk - består af fire sammenhængende fortællinger. I en forbløffende blanding af personlig fortælling, litterær efterforskning, fiktion og fakta, historie og rejseberetning følger vi hans hovedpersoner. De er alle rejsende – omkringflakkende, rastløse, ensomme og en anelse på flugt krydser de hinandens spor. Den enes oplevelser ligner den andens.

Den første af de fire fortællinger skildrer den unge franske kavaleriofficer Henri Beyles oplevelser under et af Napoleon Bonapartes felttog anno 1800. Beyle blev senere sig selv og udgav under pseudonymet Stendhal de berømte romaner Rødt og sort og Hoffet i Parma. Derefter følger vi W.G. Sebalds egen flugtagtige rejse fra Norwich over Wien til Gardasøen. Til Gardasøen rejser også – i den tredje fortælling – den tjekkisk-jødiske forfatter og forsikringsadvokat dr. K (Franz Kafka) i efteråret 1913 fra Prag over Wien. Under en international kongres for forsikringsvæsen gribes han af skyldfølelse over en mislykket forlovelse, men forelsker sig ikke desto mindre udsigtsløst i en tuberkuloseramt kvinde fra Genua. Endelig foretager Sebald under endnu en rejse en afstikker tilbage til sin fødeby W. i det sydlige Bayern. I gæstgiveriet, hvor han indlogerer sig, får han ved et tilfælde nøglen til sit gamle børneværelse. I ugevis skriver han, siddende ved et bord i krostuen, på sine barndomserindringer.

W.G. Sebald (1944-2001) var krigsbarn, født i Bayern. Efter studier i Schweiz og England valgte Sebald at bosætte sig fast i England. Ved sin død (i en trafikulykke) som 57-årig blev han af mange betragtet som en mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur.  På dansk er udgivet De udvandrede (1995), Austerlitz (2003) og senest Saturns ringe (2011).