HÅNDVÆRK no. 2
168,75 kr
Overgået til anden ekspedition
ISBN
9788793867529
HÅNDVÆRK bookazine beskæftiger sig med håndværk, kunsthåndværk og design. Med et stigende fokus på globalisering og digitalisering kommer også længslen efter det analoge og håndgribelige. HÅNDVÆRK bookazine vil i to årlige udgivelser tage læseren med ud i det analoge landskab med historier fra en perlerække af dygtige, dedikerede håndværkere, kunsthåndværkere, designere og formidlere. Bookazinet har skandinavisk perspektiv og globalt udsyn.
Vol. no. 2 kredser om tekstil, og Rigetta Klint har talt med tekstildesignere, vævere, hattemagere, beklædnings- og strikdesignere, hvis beretninger du kan læse i dette nummer af bookazinet.
Du bliver inviteret indenfor hos Århus Possementfabrik, der fremstiller flagline til Wegners flaglinestol, og som samarbejder med Kasper Thorup, hvis stol vandt titlen som Danmarks næste klassiker i programmet af samme navn på DR1 i 2019. Du møder tekstilkunstner Vibeke Rohland, og du kan følge med på indigoworkshop hos japanske BUAISOU. Mød også Lærke Lillelund, som polstrer med ålegræs hos A. Petersen i København og lad dig synke ned i Hästens senge, hvor polstring ligeledes er i fokus.
HÅNDVÆRK bookazine no. 2 skildrer et ophold hos tidligere model Monica Conradsen, som står bag det lille luksus-boutiquehotel The Monica på Ærø. I Bruxelles møder du en anden tidligere model, nu diplomat, Synne Espensen i en modeserie med lige dele preloved og lige dele nyt.
Vol. no. 2 indeholder desuden en billedserie med tekstiler i mange sammenhænge, og bagerst i bookazinet findes et overskueligt bibliotek med oversigt over de mere end 100 virksomheder, som er omtalt.
Bookazinet udkommer i en dansk og en engelsk udgave.
HÅNDVÆRK bookazine no.3 udkommer i september 2020. No 3 bærer titlen ”hjem”
Om forfatteren og fotografen
Rigetta Klint har i mere end 30 år arbejdet med kunsthåndværk og design som sit udgangspunkt, tidligere som designer og nu de seneste 10 år som stylist, fotograf og skribent. Rigetta er en passioneret historiefortæller, og hendes stil er ro for øjet, hvad enten hun formidler mennesker, mad, mode eller interiør.
Undertitel | Tekstil |
---|---|
Forfatter | Rigetta Klint |
Forlag | Muusmann Forlag |
Indbinding | Paperback |
Thema koder | Mode og tekstiler, Tekstilindustri, Tekstilkunst |
Varegruppe | Kunst |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 31. mar. 2020 |
Sideantal | 159 |
Bredde | 217 |
Højde | 278 |
Dybde | 15 |
Vægt | 670 |
Første udgave | 2020 |
Oplagsdato | 31. mar. 2020 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-10 | 8793867529 |
EAN | 9788793867529 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |