Heart Technique®
Heart Technique er et værktøj, der giver dig mulighed for at heale og åbne dit hjerte, frigøre dit sind fra frygt samt udvide din sjælsbevidsthed. Det er en unik daglig praksis på 35 minutter, som på en balanceret måde fremmer din spirituelle udvikling uanset, hvor du starter, og uanset hvilken religion, hvilke overbevisninger eller øvrige tilgange til åndelig vækst du må have.
Selv har jeg mediteret siden 1992 og brugt uendeligt mange timer på det. Da jeg i 2013 fik Heart Technique stillet til rådighed, var jeg i starten ikke overbevist om, at den kunne stå til måls med, hvad jeg tidligere har praktiseret. Jeg blev overrasket.
Jeg har nu set og erfaret, hvordan Heart Technique bl.a. har hjulpet folk med at opløse og frigøre sig fra følelsen af ikke at være god nok, ikke at slå til, manglende nærvær, stress, angst og bekymring. Disse tilstande er blevet erstattet af mere harmoniske relationer, højere grad af indre ro, nærvær og bedre helbred samt en langt højere grad af selvtillid, selvaccept og kærlighed til sig selv med alt, hvad deraf følger af positive oplevelser.
Mit ønske er, at du oplever, hvor storslået du egentlig er fremfor at opleve verden gennem et dominerende ego, som blot er et lille aspekt af dig. Heart Technique fører dig skridt for skridt bagom sindet, ind til det sted i dig, hvor du erkender den drastiske forskel, der er mellem egoets virkelighed og sjælens bevidsthed.
Mette Bergmann, forfatter til Heart Technique – en genvej til et åbent hjerte samt til Sjælens puslespil og de manglende brikker (2012), grundlagde i 2014 Heart Technique®. Mette har i mange år siddet i dyb meditation på ashrams og retreats forskellige steder i verden. Hun er i øvrigt uddannet afspændingspædagog, terapeut og folkeskolelærer.
www.HeartTechnique.com
Undertitel | en genvej til et åbent hjerte |
---|---|
Forfatter | Mette Bergmann |
Forlag | Skriveforlaget |
Indbinding | Hæftet |
Varegruppe | Psykologi, Psykisk sundhed |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 8. feb. 2017 |
Sideantal | 300 |
Bredde | 140 |
Højde | 210 |
Dybde | 20 |
Vægt | 370 |
Første udgave | 2017 |
Oplagsdato | 8. feb. 2017 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788793525184 |
ISBN-10 | 8793525184 |
EAN | 9788793525184 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |