Herren fra San Francisco og andre fortællinger

Denne samling indeholder et udvalg af den russiske nobelpristager Ivan Bunins bedste noveller. Det er et repræsentativt udvalg fra forfatterskabet, som spænder fra 1915 til 1949.
 

Bunin fik som den første russiske forfatter Nobelprisen i 1933 med følgende begrundelse: “For den stringente artistiske færdighed, med hvilken han har videreført de klassiske russiske traditioner i prosadigtning.” Bunins noveller ligger tematisk og stilistisk i forlængelse af Tolstojs og Tjekhovs forfatterskaber, men han videreudvikler og forfiner stilen, og det sanselige og erotiske er mere fremtrædende.

Stilen i novellerne er kendetegnet ved en lyrisk musikalsk tone, og beskrivelserne er præcise med en malers øje for detaljerne, men samtidig kontrollerede uden overflødige ord. De skaber en stemning, der underbygger personernes følelser og oplevelser. De centrale temaer er kærlighed, erotisk besættelse, desillusionering og livets forgængelighed, og de er typisk bygget op over en afgørende hændelse i hovedpersonens liv.

Som eksempler på Bunins stilistiske rækkevidde kan nævnes ”Et let åndedræt”, hvor en ung piges tragiske skæbne udfoldes på mindre end seks effektive sider; den melankolsk ildevarslende ”Et koldt efterår”, som maler undergangen af det gamle Rusland i efterårsfarver; og Mitjas kærlighed, der indlevet skildrer et ungt og skrøbeligt sind. Bunins noveller er ikke bagateller, men højdepunkter i novellens historie.” – Ole Nyegaard i Efterskriftet. “

At læse Bunin er altid opløftende, fordi hans værker mere overbevisende end nogen anden russisk forfatters, med undtagelse måske af Pusjkins, bekræfter Pasternaks påstand om, at ’kunst, selv tragedie, er et vidnesbyrd om glæden ved at være i live.’” – David Richards