Hess-dokumentet

Af: Ivar G. Jonsson
228,75 kr
14
ISBN
9788792622402
En dansk freelance kulturjournalist i pengenød kommer,
tilsyneladende ved et tilfælde, i besiddelse af et
hidtil ukendt tysk dokument fra Anden Verdenskrig.
Dokumentet, som er af historisk betydning for tolkningen
af Hitlers stedfortræders, Rudolf Hess’, forvirrede
flymission til Skotland i maj 1941, frister kulturjournalisten
over evne til at erhverve nogle hurtige
penge. Men da han prøver at sælge dokumentet, kommer
han ganske uventet i nærkontakt med agenter for
udenrigs- og efterretningstjenesterne for USA, Rusland
og Storbritannien. Det midaldrende ’æggehoved’ kommer
for en gangs skyld i forbindelse med virkeligheden.
Læs om, hvordan journalisten Wilhelm ved hjælp af
en tidligere ansat ved danske PET samt den britiske
agent kommer ud af dette dilemma – og hvordan han
efter nogle dramatiske genvordigheder ender på en
tropeø sammen med en gammel veninde. Tilsyneladende
nu i sikkerhed for amerikanske og russiske
magters sikkerhedstjenester. Men så tager historien en
uventet drejning.

Uddrag af bogen:
"En formiddag, da han sad på det lokale
bibliotek for at se på stillingsannoncer i
aviserne samt på nettet, bemærkede han
en yngre, velklædt mand et stykke væk,
som hyppigt så over mod ham. Ellers
ville han næppe have bemærket den
anonymt udseende person. Der var ikke
meget, der skilte den velklædte mand
ud fra mængden.
Da Malcolm forlod biblioteket, fulgte
den anonyme mand efter ham. I begyndelsen
lidt på afstand, så nærmere
og nærmere. Det begyndte at regne.
Malcolm følte sig lettere panikslagen.
Der var så mange mærkelige typer i denne
del af byen. Ikke at denne mand var
mærkelig af udseende, men af opførsel.
Hvad lignede det at følge efter en respektabel
kandidat i dansk fra universitetet
i Cambridge?
Var han mon bøsse? Malcolm var afgjort
liberal, men helst på afstand.
Han satte tempoet op; men det gjorde
den anden også.
Da de var på omgangshøjde, lettede
den anonyme mand på bowleren og
spurgte høfligt på et sprog, der nærmest
var Southern Standard English, som var
han ansat i BBC, om han måtte tale med
ham. Han præsenterede sig ikke med
navn; men han havde et tilbud til ham.
Det sagde han uden at specificere det
nærmere.
Et tilbud. Det lød ikke så godt. Sådan
lidt Godfather-agtigt? Men Malcolm
glemte hurtigt sine bekymringer. Han
havde jo ikke noget job, lejligheden var
dyr, og pengene var ved at slippe op. Og
den anonyme mand så hverken farlig
eller fattig ud. Så han løb ikke sin vej.
De var nået frem til et lille anlæg.
Regnen var holdt op, og solen prøvede
med et vist held at bane sig vej frem
mellem skyerne. Det varmede lidt.
"Skal vi sætte os?" spurgte den anonyme
og bredte sin Times ud på en bænk.
De satte sig begge på bænken.
Den anonyme fortsatte efter en kort
pause: "Du har ikke noget job p.t."

Forfatter tekst:
Ivar G. Jonsson er cand. polyt. og
ph.d. fra Danmarks tekniske Højskole
(nu DTU). Han er specialist i
hydrodynamik (væskers bevægelse).
Ivar har rejst og forelæst over
store dele af verden. Han er forfatter
og medforfatter til mere end
100 videnskabelige publikationer,
og han har efter sin selvvalgte pensionering
i 1999 hovedsageligt beskæftiget
sig med at skrive og spille
musik samt skrive skønlitteratur.
Han har komponeret mere end 100
melodier.
Seneste bogudgivelser er At vælge
sit liv, 2009, samt bidrag til antologierne
"Natten jeg aldrig glemmer" og
"Store øjeblikke", begge udkom i 2010.
Ivar arbejder p.t. på en bog om
den ene af sine islandske oldefædre,
"Kristian den Rige".


Specifikationer
Forfatter Ivar G. Jonsson
Forlag mellemgaard
Indbinding Hæftet
Varegruppe Krimi og spænding
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 8. apr. 2011
Sideantal 206
Bredde 155
Højde 231
Dybde 23
Vægt 398
Første udgave 2011
Oplagsdato 8. apr. 2011
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788792622402
ISBN-10 8792622402
EAN 9788792622402
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Helge Jensen
Omslagsillustrator Helge jensen
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.