Himmelspejlet

Øjet evner det utrolige. HIMMELSPEJLET, LILLE SYNSLÆRE, studerer dets iagttagelsesformer og deres gengivelser i kunstens rigdom af genrer. Temaet rækker fra 1600-tallets emblemverden op igennem den billedkunstneriske modernisme og frem til medieverdenens besættende - og dybt problematiske - billedskærme.
 
Blandt billedkunstnerne kan nævnes Albrecht Dürer, Odillon Redon, Hein Heinsen og Mogens Møller, Per Marquard Otzen og Peter Callesen. Blandt digtere, der er optaget af deres eget klarsyn, inddrages Johannes V. Jensen, Dante, Milton, Blake, Goethe, Rilke, Tom Kristensen, Frants Henningsen, Per Højholt og Inger Christensen.

HIMMELSPEJLET, LILLE SYNS-LÆRE  er en øvelsesbog i kunsten at se. At lære sig det, man kan i forvejen, men sjældent har tilegnet sig: at se sig selv se. Det er en synslære på samme måde, som hørelære er en grundlæggende disciplin i musikeres uddannelse, og farvelære i billedkunstneres. Det er mærkeligt, at der ikke eksisterer en tilsvarende synslære, for øjets evner og iagt­tagelsesmåder er nærmest uopregneligt mange. Billedkunstnere og digtere er synets særligt skolede iagttagere. Bogens eksempler er især hentet fra dem.
 HIMMELSPEJLET, LILLE SYNS-LÆRE  indeholder ud over en større skitse til en syns­lære desuden 22 øvelser i kunsten at iagttage, som er en række små og noget større studier i synets registre og noget, man kunne kalde synets eller opmærksomhedens historie. Øjnene er formodentlig kroppens største virtuoser, lyn­hurtige og selv­rådige. Næsten umulige at opdrage. Et menneskes væsen sidder i synet, hvis registre er ubegribeligt rige. Nutidens civilisation kan ofte – også på problematiske måder – være en voldelig synskultur.