Holocaust

Med Adolf Hitlers og nazistpartiets magtovertagelse i Tyskland i 1933 var antisemitismen hermed blevet til statsideologi. Fra 1933 til 1939 blev den nazistiske jødepolitik løbende skærpet. De tyske jøder blev forfulgt, marginaliseret og fattiggjort i en proces, hvor ”lov” og vold gik hånd i hånd. Politikkens mål var at tvinge de tyske jøder til at udvandre. Med Anden Verdenskrig indtrådte et sporskifte i jødepolitikken. Det folkemord, som altid havde luret under den nazistiske antisemitismes overflade, kom nu øverst pa dagsordenen. Mordet ramte fra sommeren 1941 først de sovjetiske jøder, så de polske og sidenhen alle europaiske jøder indenfor tysk rækkevidde. Ikke desto mindre kan der påpeges store nationale variationer i de jødiske dødstal, fra tilintetgørelsen af de polske jøder til redningen af de danske. Hvad forklarer disse variationer?

Med inddragelse af kildemateriale og nye forskningsresultater analyserer bogen forløbet af den nazistiske forfølgelse af og drab på jøderne, også set fra både bødlernes og ofrenes perspektiv. Nazityskland var ikke alene om jødedrabet. Nogle tyskallierede stater bidrog til jødemordet, ikke mindst Rumanien. Andre sagde fra, som det fascistiske Italien. Endelig redegør bogen for den tyske jødeaktion i Danmark og redningen af de danske jøder i oktober 1943. Redningen af de danske jøder var ikke kun et lys i holocausts morke. Oktoberbegivenhederne spillede også ind på besættelsesudviklingen i Danmark og bidrog afgørende til at forløse spændingen mellem samarbejde og modstand.