Homo X
En gruppe ekstremløbere er taget til Etiopien for at dyrke deres sport. Første nat på savannen bliver deres teltlejr brutalt overfaldet af lodne væsener, som lugter kraftigt af rovdyr. Flere atleter tages til fange, og de to sidste overlevende må skaffe hjælp. Ud fra det sparsomme signalement af bortførerne henviser politiet dem til en lokal professor i palæontologi, og denne lærde mand tilbyder at hjælpe dem.
Under den senere eftersøgning af de forsvundne løbekammerater går trioen i en fælde, og de konfronteres med en forhistorisk menneskerace, som ellers anses for at være uddød for 30.000 år siden. De tre venner bliver smidt i nogle uhumske fangehuller dybt under jordens overflade. Herefter handler det om ren og skær overlevelse ved hjælp af fælles erfaring, indsigt og fornuft. Men ikke alle slipper lige godt fra mødet med det ubekendte menneske – Homo X.
Uddrag af bogen
”Lejren blev overfaldet i nat, eller, rettere sagt, tidligt i morges,” sagde Connie med rystende stemme. ”Jeg var stået op for at gå på toilettet, og mens jeg sad gemt bag græsset, kunne jeg se, at der pludselig vrimlede med mærkelige folk over det hele ... Eller, æh, store dyr, eller hvad det nu var for noget. Jeg mener, der var jo bælgravende mørkt, og der var kun et svagt lys fra bålet.”
”Jah?” sagde Mike og kiggede skiftevis på hende og på de iturevne telte.”Men jeg kunne jo ikke præcist se, hvad det var, der skete. Der var muligvis otte-ti stykker, og det så ud til, at de havde køller og måske spyd i hænderne.”
”Dyr med våben?” spurgte Mike og stirrede intenst på hende.
”Ja, jeg ved godt, det lyder åndssvagt, og måske var det alligevel ikke dyr ... Eller, ja, aber ... Jeg mener mennesker. Jeg ved det virkelig ikke,” sagde Connie.
Om forfatteren
Rolf Christensen (f. 1956) bor i Aalborg. Han har arbejdet inden for it-faget de seneste 30 år, primært som systemudvikler og konsulent. Hans store interesser er litteratur og filosofi. Homo X er hans debut.
Forfatter | Rolf Christensen |
---|---|
Forlag | mellemgaard |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Skønlitteratur: generelt, Thrillere / spændingsromaner |
Varegruppe | Krimi og spænding |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 5. dec. 2014 |
Sideantal | 228 |
Bredde | 152 |
Højde | 220 |
Dybde | 18 |
Vægt | 370 |
Første udgave | 2014 |
Oplagsdato | 5. dec. 2014 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788793270381 |
ISBN-10 | 8793270380 |
EAN | 9788793270381 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Therese Buch-Andersen |
Illustreret i farver/sh | Nej |