Hvad med mig?

Uddrag af bogen  

Første gang, jeg skar i mig selv, var, da jeg var 13 eller 14 år gammel. Jeg husker ikke, hvilke følelser der var involveret, men jeg havde det ret skidt. Efter denne episode skænkede jeg egentlig ikke selvskade en tanke, ikke før jeg som 16-årig begyndte at få det rigtig skidt igen. Jeg blev deprimeret og fik tanker om at tage mit eget liv. Tankerne drejede sig mest om opmærksomhed fra min families side, for lige meget hvor høje mine karakterer var, og hvor dygtig en instruktør jeg blev, så var det bare ikke godt nok, så jeg tænkte, at på denne måde ville de da i det mindste se mig. Og det gjorde de! Jeg blev indlagt, og der begyndte jeg at selvskade, og selvskaden tog til, men pludselig var det ikke mig, der styrede selvskaden, men omvendt.