Hvad troede de på?

Lidegaard undersøger kristendommens opståen i Danmark ud fra to hovedteser, der rokker ved den gængse forestilling om at Ansgar og Harald Blåtand med ét kristnede danerne. For det første anholder han læsningen af de få skriftlige kilder fra perioden, der alle er af katolsk oprindelse, og som omtaler andre end katolske kristne som hedninge og vantro. For det andet finder han tegn på, at bondebefolkningen gradvist så at sige har indarbejdet først asetroen og siden kristendommen i deres oprindelige naturdyrkelse og altså ikke har skiftet religion fra den ene dag til den anden som hidtil antaget.