Hvedekorn 1/2012

DER SIDDER EN KONLIKTSKY PÅ MIT INDERLÅR Den store sensation i Hvedekorn 1, 2012, er de seksten mildest talt vrede ”Medeatekster” af Peter Laugesen, der debuterede i Hvedekorn for 50 år siden som 20-årig. Laugesens Medea nægter at lade nogen omklamre sig, hun er absolut fremmed, som poesien ret præcist: HUN ER EN FLYGTNING/ HUN ER EN GRØNLÆNDER/ HUN ER EN NEGER/ HUN ER EN FREMMED/ HUN ER FRA ET ANDET STED/ HUN ER DEN ONDE/ HUN ER DEN AMORFE/ HUN ER DEN BESKIDTE/ HUN ER GULDET FRA KAUKASUS DER HÆNGER VED VÆDDERENS SKIND Masser af poetisk anti-definitionskraft finder man også hos den kun 16-årige debutant og efterskoleelev Nanna Kornelia, dette digt er allerede i en nyklassiker på redaktørkontoret: Der sidder en konfliktsky på mit inderlår/ Mit hoved siger der svier som ind i helved/ Mit hoved er altid oven på./ Der er gået skybrud i min knogle/ regnen smager af gin smager af træsprit/ hvisker vinden./ Græder lærken. Min lomme./ Men jeg har aldrig smagt træsprit./ Jeg har smagt på regnen./ Jeg har smagt bedre. Det er i det hele taget et skarpt skrumlet nummer, fuld af krasbørstighed, bl.a. et længe ventet lyrisk comeback fra digter&komponist Vagn E. Olsson: ”der står et rockerklaver dér, di, di, dih”, såvel som finurlighed, herunder digte i farve-stavelser (!) ved Bo Dalum, og renfærdighed, fx en smittende pur, indian summer-lig kærlighedserklæring fra Jakob Slebsager: ”jeg elsker dig/ bedst// bedre end alle/ de andre// der er mig/ om sommeren.” 26 digtere, blandt de navnkundige John Ashbery og Susanne Jorn, og syv debutanter, og hvis bare redaktøren kunne holde op med at citere af herlighederne, men det kan han ikke, han bliver pinedød nødt også at citere Julie Elmhøjs anatomiske bidrag, typisk og slående kompromisløst er det så Hvedekornsk, som det er sagt: FINGERSPIDSERNE råber: Lav nogle meget store hop. Er du bange for at brække knoglerne? Der er ikke andet end dit liv   LÆS SELV kærlig hilsen Lars Bukdahl, poesiredaktør