Hvorfor er vi så enestående?

Det enestående individ er både verdenshistoriens største bedrag og det bedste, man kan gøre for et andet menneske.

”Bare vær dig selv” siger de venligt til jobsamtalen. Men hvad nu, hvis jeg slet ikke er mig selv? Hvad nu, hvis jeg ikke lever op til tidens krav om at være unik, autentisk og enestående? Hvordan skal jeg så få et job, en kæreste eller finde en mening med livet?For 500 år siden forsvarede Luther sig med ordene ”Jeg står her og kan ikke andet”. I dag er det ikke blot individets pligt at stå ene – det skal også være enestående. Det er selvrealiseringens evangelium, hvor kaldet til at arbejde for Guds ære er afløst af kaldet til at realisere sig selv. Mens renæssancehumanismen har givet os sandheden om det stærke individ og det sunde kerneselv, er det arven fra Luther til Kierkegaard og Freud, der har insisteret på, at nok er enhver sig selv nærmest, men eksistentielt set er vi os selv fjernest. Mennesket er en gåde for sig selv. Selvet er ikke en kerne men en splittelse. Og det er i denne splittelse, at vi alle er individer.

Læs Christian Hjortkjærs bidrag til serien om reformationen og dens virkningshistorie fra Eksistensen, og bliv klogere på, hvorfor det enestående individ både er verdenshistoriens største bedrag og den største sandhed, man kan hjælpe et andet menneske ind i.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.