I grænselandet
For 150 år siden led Danmark nederlag ved Dybbøl, og Slesvig-Holsten blev en del af Tyskland. Senere blev den nordlige del af Slesvig genforenet med Danmark, men syd for grænsen bor stadigvæk flere tusinde tyske statsborgere, der føler sig som danskere, og den danske stat betaler hvert år omkring en halv milliard i støtte til danske skoler, biblioteker, kirker, kunst og kultur. Men hvad er det med den danskhed? Hvem er disse dansksindede, og hvad tænker de om sig selv og om Danmark?
Egon Clausen har besøgt grænselandet og det danske mindretal– i deres hjem, været til møder, talt med skoleelever, spillet lotto, spist grønkål med sukker og pølse med sennep og kørt på kryds og tværs gennem det smukke land, som i sin tid blev kaldt for Danmarks rosenhave.
Gennem en række rejsebreve beskriver han landet, fortæller om dets historie, drøfter nutiden og stiller spørgsmål til fremtiden.
Egon Clausen er forfatter og tidligere redaktør på P1 i Danmarks Radio. Som forfatter har han dyrket rejsebrevet som en særlig genre og blandt andet skrevet bøger om så forskellige lokaliteter som Rostock, Texas og Vestjylland. Et gennemgående tema er ”udkanten” som et sted og en tilstand, der konstant er truet af glemsel. Det synes i høj grad at gælde for Sydslesvig, hvorom det mange gange har lydt: ”I skal ikke blive glemt” – men hvis historie og betydning ikke desto mindre huskes af færre og færre.
Undertitel | Rejsebreve fra Sydslesvig |
---|---|
Forfatter | Egon Clausen |
Forlag | Tiderne Skifter |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Europæisk historie, Slesvig-Holsten |
Varegruppe | Lokalhistorie |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 23. apr. 2014 |
Sideantal | 232 |
Bredde | 144 |
Højde | 222 |
Dybde | 18 |
Vægt | 373 |
Første udgave | 2014 |
Oplagsdato | 23. apr. 2014 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788779736498 |
ISBN-10 | 8779736491 |
EAN | 9788779736498 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |