I havet er der krokodiller

Af: Fabio Geda
248,75 kr
500
ISBN
9788771085389

Enaiats mor træffer et svært valg, da hun sender sin søn bort for at redde ham fra de lokale talebanere. Den kun tiårige Enaiat kastes ud på en farlig rejse, hvor savn, ensomhed og tæv er hverdagskost. Men han er opsat på at trodse sin skæbne og finde et nyt liv.”… en perfekt dag til drageflyvning. De beordrede os til at stille os i en rundkreds i gården, børnene forrest, fordi vi var de laveste, og de voksne bagved. Så lod de vores lærer og skoleinspektøren gå ind midt i rundkredsen. Skoleinspektøren knugede sit jakkestof mellem fingrene, så man skulle tro, han ville rive det i laser, og han græd og vred og vendte sig til højre og venstre, som om han ledte efter noget, han ikke kunne finde. Vores lærer var derimod stille og rolig som altid og stod med armene slapt ned langs siden og øjnene åbne, men ligesom med blikket vendt indad i ham selv – han, som jeg husker ellers havde et åbent udadvendt blik i sine smukke øjne.

Ba omidi didar, børn, sagde han. På gensyn.  

De skød ham. For øjnene af os alle.  

Fra den dag var skolen lukket, men uden skole er livet som aske.

”I havet er der krokodiller er baseret på Enaiatollah Akbaris beretning fra det virkelige liv.”

 

Det er en sand historie, og man ville ønske , det var opspind, men den er også smuk, livsbekræftende, nødvendig litteratur.” – ALT for damerne  

”En litterær perle – rørende, men ikke sentimental.” – Eurowoman ”

EN LITTERÆR PERLE Enaiatollah er en 10-årig hazara-dreng fra Afghanistan. Hans mor skylder ham væk til talibanerne og flygter derfor med ham til Pakistan, hvor hun forlader ham med ordene: »Du må aldrig lyve, og du må aldrig stjæle.« Enaiatollah holder ord, mens han alene finder vej til Europa. Romanen er bygget over en sand historie.” – IN 

”Romanen giver identitet og fysisk fremtoning til den konfiguration, der præger en stor del af den vestlige politiske debat, nemlig flygtningen. Man behøver hverken at bryde sig om hans religion eller kultur, endsige mene, at han kan berige det samfund, han forsøger at blive integreret i. Men efter Fabio Gedas bog er det vanskeligere ufortrødent at afvise, at et menneske på flugt fortjener en chance for at gøre fordommene og mistænksomheden til skamme.” – Weekendavisen ”

»Det vigtige er kendsgerningerne: Hvad der sker. Historien er vigtig. Det er det, som man kommer ud for, der ændrer ens liv.« Det er historien, der er vigtig. Den giver et indblik i livet som illegal immigrant på konstant jagt efter tryghed og en bedre fremtid. På bogens forside står der, at det er en roman, og efter endt læsning ville man ønske, at Enaiats beretning var ren fiktion. Men det er den ikke. Og i havet er der krokodiller.” – Jyllandsposten VIVA

”I havet er der krokodiller er en rørende, stærk, autentisk, vedkommende, sørgelig og munter fortælling - en dyb underholdningsroman, hvor universelle følelser skildres, som man i et ikke-krigshærget land også kan forholde sig til.” – Fyens Stiftstidende

Specifikationer
Forfatter Fabio Geda
Forlag People'sPress
Indbinding Hæftet
Thema koder Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Biografier & erindringer
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 8. sep. 2011
Sideantal 200
Bredde 147
Højde 220
Dybde 20
Vægt 335
Første udgave 2011
Oplagsdato 8. sep. 2011
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788771085389
ISBN-10 8771085386
EAN 9788771085389
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.