Ida og regnvandspytten
Tre nye bøger i den populære serie om lillepigen Ida
Den første fortælling om Ida, ”Ida og snemanden”, suppleres nu med tre nye titler i serien til de yngste læsere. Bøgerne tager udgangspunkt i Idas leg i forskelligt slags vejr: Sne, regn, sol og blæst.
Forfatter og illustrator Inger Tobiasen har en lang række populære børnebøger bag sig. Heriblandt serien om ”Willi” og serien og ”Sigurd og maskinerne”. Hendes illustrationer har et let og lidt gammeldags udtryk, der har det uforklarlige ekstra, som kan gøre en bog til en klassiker. Historierne har på én og samme tid en enkelthed og en holdbarhed, der gør, at de fungerer både nu og sandsynligvis også om halvtreds år.
Bøgerne er holdt i et praktisk kvadratisk format, der henvender sig til børn fra to år og op.
Lektøren skrev om ”Ida og snemanden”:
Dette er en lille, sød pegebog om et snevejr. Den er perfekt til målgruppen og adskiller sig ved, at illustrationerne er lavet af en blød streg og farverne holdt i sort/hvid med en kølig blå farve, der passer godt til historien.
Forfatter | Inger Tobiasen |
---|---|
Forlag | Turbine |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Billedbøger, Skønlitteratur for børn og unge og sande fortællinger |
Varegruppe | Billedbøger |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 22. dec. 2014 |
Sideantal | 26 |
Bredde | 168 |
Højde | 168 |
Dybde | 10 |
Vægt | 150 |
Første udgave | 2014 |
Oplagsdato | 22. dec. 2014 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788771418293 |
ISBN-10 | 8771418296 |
EAN | 9788771418293 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |