Inferno

I sin genskrivning af Strindbergs roman – med billedside af Signe Schmidt Kjølner Hansen –  tager Ida Marie Hede udgangspunkt i de første ni oprindelige kapiteloverskrifter. Hvor Strindbergs protagonist er en mandlig alkymist, der i Paris forsøger at fremstille guld, følger vi hos Hede en kvinde som – først i følgeskab med sin elsker og dennes barn, siden alene – tager ophold i Istanbul for at skrive og forske. Elskeren forsker i olie, samtidig med at han legemliggør olien som stof og myte, og han bliver et sært fikspunkt for den ny-alkymistiske opgave, vores protagonist pålægger sig selv: at genopfinde olien.

I det afsondrede hotelværelsesliv, hvor hun arbejder, skriver og læser, får Istanbul i stadig højere grad karakter af en på én gang poppet, besnærende, ør og voldsom fantasi, hvor myte, allegori og dannelsesroman bringes til at vakle rundt om det, der er både en drivkraft og et besvær: forsøget på at nyfortolke naturkræfterne.

Signe Schmidt Kjølner Hansens billedside udtrykker dette selvpålagte kald. Hedes protagonist, som læser Strindbergs Inferno, oplever, at bogstaverne mudrer til, bliver til stof. Det gentages i billederne, hvor alfabetet gnidres til og synes at åbenbare andre genkendeligheder og fællesskaber, end dem bogstaverne bærer på. Billederne rækker ud over tekstens mening og spejler oliens ikke-sproglige materialitet og den sammenbrudte kronologi, som teksten skildrer en længsel efter.

Forholdet mellem materialitet og kultur er i tekst og billeder på det nærmeste beskrevet som en gensidig og hidsig forelskelse. Spørgsmålet om, hvem der besætter og behersker hvem, og om der findes en hengivelse til og et begær efter råstofferne, som står i modsætning til  kapitalismens rovdrift på dem, er igangsættende for de eksperimenter, protagonisten i dette nye Inferno føler sig kaldet til at udføre. Oliens tilsyneladende retningsløse og enorme vilje bliver idealet for en stræben mod materialitetens evige og totalt porøse nu. 

Ida Marie Hede (f. 1980) tog afgang fra Forfatterskolen i 2008. Hun er desuden MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths College i London og mag.art. i Kunsthistorie fra Københavns Universitet. Har tidligere udgivet Seancer (Anblik 2010), Gizmo (m. Christian Mayer, Passagen Verlag 2012), Kollektive læseformer (m. Amalie Smith, After Hand 2013) og Det kemiske bryllup (Gyldendal 2013). Hede arbejder ofte interdisciplinært og kollaborativt med tekst, billede og performance.

Signe Schmidt Kjølner Hansen (f. 1986) tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013. Hun har sideløbende studeret cellebiologi og arbejder nu i en forskningsgruppe på Det Tekniske Universitet i Zürich, Schweiz. Som kunstner arbejder hun med tekst, performance og lyd. Senest performancen The portable anechoic chamber i NLH Space og en tekst til science fiction-romanen Samlemappe no. 1. I sommeren 2013 afholdt hun Pavillon i en have i Skovshoved, to events med oplæsninger og performances.

Initiativet Donna Wood har eksisteret i København siden 2011 og består af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær og Pernille Abd-El Dayem. De arrangerer oplæsninger, hvor de inviterede forfattere får følgende opgave:

Serien Donna Wood-genskrivninger er et forsøg på at overføre konceptet til skrift. Serien vil således præsentere værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne: