Interaktionel sygeplejepraksis

Sygepleje befinder sig spændingsfeltet mellem human-, natur- og samfundsvidenskab. Gennem årtier har denne afklaring været en indfaldsvinkel til en nærmere præcisering af sygepleje, og referencen har været Merry Scheels bog Interaktionel sygeplejepraksis. Ifølge Merry Scheel kan alle sygeplejesituationer relateres til det æstetisk ekspressive, det moralsk praktiske eller det kognitivt instrumentelle område. Der vil selvfølgelig være forskellig vægtning, men i en eller anden grad er det meningsfuldt at medtænke dimensionerne, og det giver ikke mening at skelne skarpt mellem de tre videnskaber – at vide noget om naturen kan ikke adskilles fra viden om mennesket, samfund eller kultur. Merry Scheel uddyber her i 3. udgaven af Interaktionel sygeplejepraksis på baggrund af sin ph.d.-afhandling nogle af de teoretiske begrundelser for sammentænkningen af den teoretiske og praktiske sygepleje. Bogens sekvensopbygning er fastholdt i tre dele: · Filosofisk og videnskabshistorisk tilbageblik, · Vidensgrundlaget i den interaktionelle sygeplejes kommunikations- og handlingsparadigme · Den interaktionelle sygepleje som "praksis-teori" 3. udgaven indeholder en udbygning og videreførelse af Wittgensteins, Schöns og Merleau-Pontys filosofi med fokus på praksis, den menneskelige krop og perceptionen som tilgang til mennesket og verden set i relation til sygeplejerskens praksis og faglige kompetence.