Introduktion til STS
”en riktigt bra bok […] bör läsas av alla forskare som studerar områden där teknologi möter människor.”
Rolf E. Nikula, Akademiske Sygeplejersker
Science Technology Society-studier (STS) forsøger at afdække og beskrive de ofte meget brogede relationer mellem mennesker, ting, videnskab, teknologi og organisation. Der er tale om en forholdsvis ny videnskabelig strømning, der går på tværs af en række traditionelle skillelinjer. Fællesnævneren er, at der ikke sættes skarpe skel mellem videnskab, teknologi og samfund. STS-studier bliver således mere og mere aktuelle i en tid, hvor blandt andet it, bioteknologi og nye organisationsformer ændrer vores måde at opfatte verden på.
Introduktion til STS er den første danske grundbog om dette nye felt. Bogen giver en pædagogisk introduktion til STS-studier og den forskelligartede og ofte vanskelige primærlitteratur, der kendetegner feltet. Forfatterne præsenterer blandt andet socialkonstruktivistiske tilgange til videnskab og teknologi, gennemgår aktør-netværksteori og beskriver etnometodologiske, feministiske og posthumanistiske perspektiver på STS-studier.
Introduktion til STS henvender sig til undervisere og studerende inden for en bred vifte af fag - fra ingeniør- og sundhedsuddannelserne over sociologi og samfundsfag til filosofi, psykologi og kulturstudierne på universitetet.
Undertitel | Science, technology, society |
---|---|
Forfatter | Peter Lauritsen;Casper Bruun Jensen;Finn Olesen;Peter Danholt;Christopher Gad;Simon Kiilerich Madsen;Randi Markussen;Jonas Kroustrup;Claus Bossen |
Forlag | Gyldendal |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | For universitetsuddannelse, Sociologi og antropologi |
Varegruppe | Samfund, div. |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 30. apr. 2007 |
Sideantal | 240 |
Bredde | 142 |
Højde | 220 |
Dybde | 17 |
Vægt | 304 |
Første udgave | 2007 |
Oplagsdato | 27. mar. 2019 |
Oplag | 4 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788741250281 |
ISBN-10 | 8741250281 |
EAN | 9788741250281 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Harvey Macaulay |
Illustreret i farver/sh | Nej |