Israels besættelse

I syv veldokumenterede kapitler redegør bogen for baggrunden for Israels erobring af de besatte områder og de første år af den jødiske stats ’oplyste’ besættelse, under hvilken den israelske ledelse følte et vist ansvar for palæstinensernes liv. Bogen diskuterer det modsigelsesfyldte forhold mellem palæstinensernes forbedrede levestandard, der var et resultat af deres indtog på det israelske arbejdsmarked, og den stigende radikalisering i løbet af 1970’erne. Endvidere analyseres bosættelsespolitikken og den religiøse bosætterbevægelse, Gush Emunim, samt den voksende undertrykkelse af palæstinenserne, som udmundede i den første intifada. En af bogens påstande er, at den såkaldte fredsproces mellem Israel og PLO var israelernes forsøg på at udlicitere besættelsen for at kunne fastholde den med andre midler. Bogen dokumenterer, at al Aqsa-intifadaen nærede et israelsk ønske om at adskille sig fra palæstinenserne og overlade dem til deres egen skæbne. Det andet palæstinensiske oprør resulterede i en ødelæggelse af det palæstinensiske selvstyre og førte indirekte til en styrkelse af den palæstinensiske islamisme, hvis mål er Israels tilintetgørelse. Sluttelig trækker bogen nogle perspektiver op for Israels fortsatte besættelse. Her kommer især USA’s og de amerikanske jøders støtte til at spille en afgørende rolle.