Jáchymov
De mødes ved et tilfælde: forlæggeren og danseren. På et ophold på det gamle tjekkiske kurbad i Jáchymov konfronteres forlæggeren med stedets uhyrligheder, og danseren fortæller ham en historie, som hun har båret på hele sit liv – historien om hendes far. Han var sportsstjerne, målmand for det tjekkiske ishockeylandshold tilbage i 1930’erne, men selv det kunne ikke beskytte ham for det kommunistiske regime. Han bliver arresteret og deporteres til arbejdslejrene i Jáchymov for at arbejde i uranminen. Efter fem år benådes og løslades han – dødeligt syg. Alt hvad familien kan gøre er at se på mens han langsomt dør. Jáchymov er baseret på den virkelige historie om Bohumil Modrý – måske den bedste ishockeymålmand i Europa i tiden op til anden verdenskrig – som kort før sin afrejse til VM i London 1950 faldt i unåde hos magthaverne og blev idømt 15 års fængsel.
Josef Haslinger (f.1955) er østrigsk forfatter, professor i litteratur og leder af forfatterskolen i Leipzig. Han har udgivet en række romaner og har modtaget flere priser, bl.a. de østrigske boghandleres ærespris. På dansk er senest udkommet Phi Phi Island, 2007.
Forfatter | Josef Haslinger |
---|---|
Forlag | Tiderne Skifter |
Indbinding | HÆFTET |
Thema koder | Skønlitteratur: generelt |
Varegruppe | Skønlitteratur |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 16. mar. 2013 |
Sideantal | 264 |
Bredde | 127 |
Højde | 208 |
Dybde | 25 |
Vægt | 327 |
Første udgave | 0 |
Oplagsdato | 16. mar. 2013 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788779735200 |
ISBN-10 | 8779735207 |
EAN | 9788779735200 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | ger |
Illustreret i farver/sh | Nej |