Øjeblikke med Satan
288,75 kr
På lager
ISBN
9788771900644
Forfatteren om bogen:
Allerede da jeg skrev mit universitetsspeciale om hekse, blev jeg fascineret af Satan, både som ide og som mytisk figur. Som oprøreren Lucifer har han faktisk visse tiltalende egenskaber, men i de fleste af sine andre skikkelser står han unægteligt for noget meget mørkt og skræmmende. Jeg ser ham dog også som et symbol på konsekvens og indsigt, for han gennemskuer sammenhænge, som mange mennesker ignorerer eller måske ligefrem gør grin med. Kan Satan være god? Ikke som vi forstår dette begreb, men mødet med ham kan i visse tilfælde føre til noget godt, for pludselig forstår man sammenhænge, man ikke forstod før. Satan er bl.a. blevet kaldt ”forføreren”, og det må indrømmes, at han nogle gange kan være direkte sexet. Han er i hvert fald aldrig kedelig ...”
Uddrag af bogen
”Hmmmm,” sagde Lisbeth, ”vi ved jo ikke engang, hvad disse fjollede sætninger betyder.” For at vise, hvad hun mente, begyndte hun at læse en af de latinske sætninger op, selv om den lød som det rene volapyk i deres ører. Det var det imidlertid ikke for den, som sætningen var henvendt til, nemlig Hans Velærværdighed, Helvedes hersker, Satan, for pludselig stod han iblandt dem, midt på gulvet i Yrsas ungpigehybel. Han hilste med et nik, og tog så ellers straks ordet, idet han sagde ”Halløjsa!” og sendte dem et blændende smil. Der var en hel del fræk slagterdreng over ham, selv om han var klædt i et jakkesæt af den slags, pæne forretningsmænd går med. Kirsten nåede at tænke, at sådan kunne hendes far have været klædt, hvis han altså bare ikke havde været død af druk.
Om forfatteren
Else Cederborg er cand.mag. i dansk og engelsk. Før i tiden skrev hun især kronikker og debatindlæg samt faglige artikler og anmeldelser for bl.a. Politiken. For få år siden blev hun grebet af en litterær raptus, hvorefter hun har udgivet rigtig meget, både fortællinger og digte.
Forfatter | Else Cederborg |
---|---|
Forlag | mellemgaard |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Noveller |
Varegruppe | Skønlitteratur |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 11. jul. 2016 |
Sideantal | 170 |
Bredde | 155 |
Højde | 222 |
Dybde | 17 |
Vægt | 296 |
Første udgave | 2016 |
Oplagsdato | 11. jul. 2016 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788771900644 |
ISBN-10 | 8771900640 |
EAN | 9788771900644 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Sabine Puk Sørensen |
Illustreret i farver/sh | Nej |