Øjenåbneren

Med kirurgisk præcision fører han saksen langs de tynde streger på papiret. Tungen lige i munden, idet han ved, at det, han er ved at skabe, er af allerstørste betydning. Han er fuldt ud klar over, at det er netop nu, han har muligheden for at skabe den skønhed, han ser for sig, når han lukker øjnene. Den sagte knitrende lyd af saksens arbejde i papiret holder ham fokuseret. Hvert lille udklip lægger han nænsomt på bordet. Ansigtet, det store lyse krøllede hår, øjnene, munden, skuldrene, brysterne, maven med den smukke navle, de lange ben, de let adspredte lår. Det hele er der og til sidst de røde stiletter. Limstiften håndteres med stor forsigtighed for ikke at krølle de sarte udklip. ”Det bliver et mesterværk,” siger han højt for sig selv. ”Alle vil vende sig om og kaste lange blikke efter hende,” tænker han, alt imens han mærker en snert af jalousi