Jeppe Aakjær og Thøger Larsen

Brevene fortæller om et stærkt venskab mellem de to digtere, om det jyske fremstød på parnasset omkring 1900, om konflikterne mellem den københavnske presse og de jyske forfattere; og brevvekslingen giver i sin helhed et nuanceret indblik i tidens litterære atmosfære. Brevene giver også et dybere kendskab til de to digteres personlighed, deres gensidige lydhørhed og konstruktive kritik og viser udviklingen i deres kunst.      ¨

Alt dette har en selvfølgelig interesse for forskningen, men brevene er i sig selv engagerende læsning for almindelige læsere, der stadig opfatter Den store Generations forfattere som skabere af særdeles nærværende digtning.        

Aalborg 23/2 1913   

Kjære Thøger Larsen!    

Maa jeg også raabe Bravo til Deres Præmie fra ”Politikens” Oplæsningsaften. Saa er der da sommetider en Smule Retfærdighed til i Verden, om end det er noget længe De har maattet vente paa en lille Anerkjendelse, som Tak for Deres skjønne og stærke Vers. Hvor jeg under Dem det! De er i Virkeligheden altfor munke-ensom og fortjener at staa i stærkere Kontakt med Deres Publikum. De har jo mange og udsøgte Beundrere. De har nu her benyttet Lejligheden til at række Dem en Buket ind ad Vinduet og gad vide om der er en eneste, der misunder Dem den – det skulde da være – Louis Levy.   

Hjærtelig Hilsen! 

Deres hengivne Jeppe Aakjær.    

At ikke Lemvig nu laver en Banket for Dem! Dumme og sippede lille By!