Jeremias
268,75 kr
På lager
ISBN
9788771904963
Den seksårige Jeremias vokser op på grænsen mellem Valakiet og Transsylvanien sammen med en flok røvere eller oprørere, hejdukker. Han har svært ved at forstå, hvad der sker omkring ham. Han beundrer Cosma, gruppens leder, men som han bliver ældre, får han sværere og sværere med at leve med de grusomheder, han er vidne til. Cosma er ikke den helt, han havde troet. Begivenhederne udspiller sig i årene op til valget af Alexander Cuza som leder for Storrumænien, et valg, hejdukkerne håber, vil medføre et mere retfærdigt og demokratisk samfund. Jeremias følger udviklingen, men er mere interesseret i den forelskelse, han oplever til sigøjnerpigen Kera. Udviklingen i landet gør, at gruppen af fredløse efterhånden opløses, og Jeremias begynder at opleve livet som hejduk som begrænsende, især for kærligheden. Han drømmer om at leve et normalt liv. Vil det lykkes Jeremias at blive fri – og Rumænien at slippe fri fra landets monstrøse fortid?
Uddrag af bogen
Han iagttog deres grådige blikke, og hvordan pengene blev delt mellem dem i tre stakke. I et andet værelse var en flok børn, piger og drenge, låst inde. Han kiggede ind gennem ruden, og de havde små, bange ansigter. Han havde hørt tale om børn, der forsvandt, og der blev hvisket om, at de blev sendt til Konstantinopel. Han var ikke i tvivl om, hvilken skæbne der ventede disse børn. Det var en god forretning, de bæster havde gang i, og hans far fik sin del af kagen. Senere fortalte han historien om børnene til sine søskende. Cosma og han besluttede at stikke af fra det hele en aften; de kunne ikke holde hykleriet ud, så de fyldte en tværsæk med guld og red ud til huset. Her befriede de børnene og håbede, de ville vende tilbage til deres hjem.
Om forfatteren
Birgitte Andersen er cand.mag. i historie og dansk og har arbejdet som gymnasie- og erhvervsskolelærer i mange år. Sideløbende har hun skrevet: spredte digte, artikler og kulturessays, været medforfatter til flere undervisningsbøger, og i 2014 debuterede hun som skønlitterær forfatter med den historiske ungdomsroman Mungo Parks eventyrlige rejse i Afrika.
Undertitel | den sidste hejduk |
---|---|
Forfatter | Birgitte Andersen |
Forlag | Forlaget mellemgaard |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Skønlitteratur: generelt |
Varegruppe | Skønlitteratur |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 14. jul. 2017 |
Sideantal | 416 |
Bredde | 151 |
Højde | 221 |
Dybde | 25 |
Vægt | 575 |
Første udgave | 2017 |
Oplagsdato | 14. jul. 2017 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788771904963 |
ISBN-10 | 8771904964 |
EAN | 9788771904963 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Susanne Skovmøller |
Illustreret i farver/sh | Nej |