Kannibaløen

Med forord af Samuel Rachlin.

I 1933 blev 6.000 "socialt farlige og deklasserede elementer" deporteret til "Kannibaløen". Isoleret på Nazino, et trøstesløst og afsondret sted midt i Ob-floden i det vestlige Sibirien, hvor de blev sat i land uden forsyninger eller redskaber, blev de deporterede underkastet sultens tortur i en sådan grad, at de var tvunget til at æde hinanden.

I mere end 60 år har der ikke været talt om denne historie, som Nicolas Werth nu kaster lys over. Hans velfortalte og gennemresearchede rekonstruktion af de dramatiske og grusomme begivenheder giver et unikt indblik i, hvordan de såkaldte "særbosættelser" – de sovjetiske fangelejres mindre kendte tvillingebror – fungerede, og dokumenterer den uundgåelige udryddelse af de tvangsforflyttede.

Nicolas Werths beretning udstiller samtidig den manglende koordinering mellem de forskellige led i undertrykkelseskæden og kaster lys over den sociale vold, der herskede i Sibirien, endestationen for de mennesker, der var dømt til deportation og forvisning. Endelig giver bogen et fascinerende øjebliksbillede af, hvordan de menneskelige holdepunkter sættes ud af kraft, når enkeltindivider udsættes for en ekstrem situation i rammer, det er umuligt at slippe væk fra.