Kefalastro

Historierne i Kefalastro – Djævelen lyver ikke, er ved første øjekast okkulte gysere og science fiction. Men selvom rædslerne udvikler sig i historie efter historie, udvikler den sorte satire sig også langsomt og lige så sikkert.
Fundamentalismen sættes på spidsen i historien om Dommeren, hvor indbildske kirkefolk i en fremtidig kirke, uden selv at bemærke det, selv kommer til at spille rollen som farisæerne, der dømte Jesus.
Endnu mere udtalt er fablen om Kefalastro – titelhistorien – hvor djævelen gør sit indtog i en gudsfrygtig by, og kun ved at fortælle sandheden, starter en ren borgerkrig om fromhed.

Det er vel de færreste, der er klar over, at bibelen oprindeligt var om en krigerreligion.

Selvom de fleste vel ser kristendommen som en fredsreligion, vil man dog uundgåeligt se de krigeriske elementer dukke op engang imellem, mest udtalt hos fundamentalistiske kristne, der insisterer på deres ret, kun i kraft af deres overbevisning, og som i en nærmest komisk overbevisning om egen vilje til fred i de situationer, drager i krig mod hvad som helst, der afviger fra det, de tror på.

Det er denne forblindelse, der er målet for satiren i denne bog.