KIERKEGAARD Den første Kærlighed og andre tekster om drama
Bogen indeholder alle Søren Kierkegaards tekster der har med drama at gøre, og det er den franske dramatiker Eugène Scribes lystspil Den første Kærlighed, som Kierkegaard var begejstret for og skrev om, der har givet bogen sit navn. Udover en lang række værker af blandt andre Goethe, Mozart, Shakespeare, Oehlenschläger og Aristofanes, samt ovennævnte Scribe, skriver Kierkegaard også om skuespillerne Johanne Luise Heiberg og Anna Nielsen, samt Christian Niemann Rosenkilde, Joachim Ludvig Phister og Jørgen Christian Hansen. Herudover indeholder bogen også Kierkegaards egne forsøg som dramatiker, dels hans udkast til et skuespil om en mestertyv, dels Sæbekælderdramaet der er mere gennemarbejdet. Jens Staubrand, filosof, har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart. Han har dramatiseret, produceret og instrueret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie til brug for musikledsagede oplæsninger, og dramatiseret, produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og en række europæiske lande. Endvidere har han, udover Kierkegaard: Den første Kærlighed og andre tekster om drama, udgivet de engelsk-danske bøger Søren Kierkegaard´s Illness and Death og Kierkegaard: International Bibliography Music works and Plays, samt udgivet bøgerne Kierkegaard: Hør, hør, hør Mozarts Don Juan, Kierkegaard: Johannes Forførerens Dagbog, og Kierkegaard: I vinen er sandhed.
’En gennemarbejdet og velkommenteret antologi med SK's essays om de dramatiske værker i teater og opera … på et højt niveau, der henvender sig til den professionelle Kierkegaard-forsker- og formidler, men bestemt også er interessant for den seriøst interesserede lægmand.’ Lektør: Kent Skov, Materialevurderingen.
Forfatter | Søren Kierkegaard; Jens Staubrand |
---|---|
Forlag | Søren Kierkegaard Kulturproduktion |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Antologier: generelt, Teater |
Varegruppe | Filosofi |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 1. sep. 2010 |
Sideantal | 367 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 0 |
Vægt | 0 |
Første udgave | 2010 |
Oplagsdato | 1. sep. 2010 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | Søren Kierkegaard Kulturproduktion |
ISBN-13 | 9788792510006 |
ISBN-10 | 8792510000 |
EAN | 9788792510006 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Foreword Author | Jens Staubrand |
Commentary Author | Jens Staubrand |
Illustreret i farver/sh | Nej |