Kirkens historie I-II
Igennem to årtusinder har den kristne kirke været en faktor af afgørende betydning i Europas historie. Den første større kirkehistorie på dansk i flere generationer fortæller i bind I historien om den kristne menigheds tilblivelse som en lille jødisk sekt i oldtidens Romerrige og om dens vækst i løbet af middelalderen til en rig og mægtig institution, der dominerede alle sider af kulturen.
Bind II tager afsæt i reformationens grundlæggende opgør med den middelalderlige kirkeorganisation og fortsætter over oplysningstidens og sekulariseringens udfordringer frem til kristendommens stilling i det 21. århundredes globaliserede verden.
Fremstillingen, der som noget helt nyt væver den almindelige og den særlige danske kirkehistorie ind i hinanden, er skrevet af førende specialister på de kirkehistoriske hovedepoker.
Kirkens historie I-II er et gennemillustreret værk, som henvender sig til alle med interesse for kristendommens rolle i den europæiske kulturhistorie. En række hjælpemidler til læsning og tilegnelse af stoffet, især kort, årstalslister, faktabokse og litteraturlister, gør desuden værket helt oplagt til anvendelse i undervisnings- og studiekredssammenhænge.
Forfatterne er Carsten Bach-Nielsen, lic.theol., lektor i nyere og nyeste tids kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Per Ingesman, dr.phil., professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Nils Arne Pedersen, dr.theol., lektor i oldtidens og middelalderens kirkehistorie ved Aarhus Universitet, og Jens Holger Schjørring, dr.theol., professor emeritus i kirkehistorie ved Aarhus Universitet.
| Forfatter | Carsten Bach-Nielsen;Per Ingesman;Nils Arne Pedersen;Jens Holger Schjørring |
|---|---|
| Forlag | Hans Reitzels Forlag |
| Indbinding | Indbundet |
| Product Type | Bog |
| Thema koder | For universitetsuddannelse, Historie |
| Varegruppe | Religion |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 20. aug. 2012 |
| Sideantal | 1600 |
| Bredde | 184 |
| Højde | 254 |
| Dybde | 98 |
| Vægt | 4620 |
| Første udgave | 2012 |
| Oplagsdato | 29. jan. 2018 |
| Oplag | 2 |
| Udgave | 1 |
| ISBN-13 | 9788741254272 |
| ISBN-10 | 8741254272 |
| EAN | 9788741254272 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Illustreret i farver/sh | Nej |



