Kjeld & Dirch HB
Der sidder fire mand på en tømmerflåde ... Kjeld Petersen og Dirch Passer står stadig som Danmarks største komikerpar, ikke mindst takket være de udødelige linjer fra netop Tømmerflåden og deres anden elskede klassiker Skolekammerater. Men de var meget mere end det, da de i 1950’erne smeltede sammen i fænomenet Kellerdirk Bros. Aldrig havde danskerne set noget så gakket, sprængfarligt og morsomt som på ABC Teatrets lille scene – men hvad var det, der gjorde Kjeld og Dirch så fænomenale? Og hvem var de egentlig, de to hemmelighedsfulde komikere?
Sandheden er lige dele morsom og tragisk, men det meste har tiden visket ud – indtil nu. Bogen om Kjeld og Dirch går bag om fænomenet og de mange myter, der klæber til de to folkekære danskere. En rejse, der når ind til kernen af to komiske genier, men også skildrer skyggesiderne uden for rampelyset, dér, hvor de ikke kunne finde ud af tilværelsen, men fandt en redning i hinanden.
Kjeld & Dirch – skrevet af journalist og forfatter Jesper Gaarskjær – er en historie om humor og stor komik. Og samtidig en menneskelig fortælling om ensomhed,om angsten for ikke at slå til og om et helt særligt venskab.
Pressen skrev:
"En velskrevet, flot illustreret, lækkert layoutet og letlæst fortælling om de skelsættende år i dansk revyhistorie fra 1955 til 1962 med Kellerdirk Bros., som makkerparret blev kaldt, på slap line i den ene revy efter den anden."
**** Jyllands-Posten
"Helstøbt, flydende og dygtigt komponeret. Den nye biografi om makkerparret Dirch Passer og Kjeld Petersen er glimrende fortalt. ***** Fyens Stiftstidende
"Kjeld & Dirch er både meget underholdende og meget oplysende/afslørende."
Kristeligt Dagblad
Forfatter | Jesper Gaarskjær |
---|---|
Forlag | People'sPress |
Indbinding | Hardback |
Thema koder | Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Danmark, Film og biografer, Teater |
Varegruppe | Biografier & erindringer |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 16. sep. 2013 |
Sideantal | 0 |
Bredde | 164 |
Højde | 237 |
Dybde | 28 |
Vægt | 633 |
Første udgave | 2011 |
Oplagsdato | 1. sep. 2015 |
Oplag | 2 |
Udgave | 2 |
ISBN-13 | 9788771372267 |
ISBN-10 | 8771372261 |
EAN | 9788771372267 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |