Klanstriden 2

”Hold kæft, din store laban,” peb Sejd med sin gammelmands stemme, ”du kunne godt selv bruge nogle kloge ord, din kæltring. Du råber altid op, som en tomhjernet tønde, så vi andre ikke kan være her… hvis det ikke kommer ud af munden på dig, så kommer det ud af røven… og din mave rumler altid højere end, når Thor kører med sine gedebukke. Og så er du lejrens største ædedolk! Ikke så sært du hørmer altid. Du burde hedde Hørmer, din stinkende skid.”Vidar lo, så det rungede, ”kan I så enes, I skvadderhoveder. I skal altid strides. Men verden har brug for både de stærke og de kloge. Så alle skal være her.””Ja, men der er altid rabalder rundt om Thorbjørn. ”Sejd skreg op som hysterisk krage og truede efter Thorbjørn med en lang tynd arm. I andet bind af Klanstriden følger vi kimbrernes desperate kamp for overlevelse. Det trækker op til krig og varslerne er virker bestemt ikke gunstige for klanen. Krybene regerer, og gamle Sejd har efterhånden mistet sine magiske evner. I nødens stund træder Vølven Sigrid ind på scenen, og det bliver i høj grad op til hende at redde klanen fra udslettelse.