Klokkeklart

Tidsbilleder fra et landsogn i en broget verden

Vi lever alle mere eller mindre i en osteklokke, og min osteklokke havde vel i barneårene i flere dimensioner et temmeligt begrænset omfang, både fysisk geografisk og socialt, og osteklokkens noget matterede og ikke særligt fleksible overflade vanskeliggjorde på en lang række områder mine aktionsmuligheder, når jeg af den almindelige udvikling blev tvunget til at agere i ikke-kortlagt farvand. Egne erfaringer var ofte særdeles dyrtkøbte og har vel så - måske naturligt nok - spillet ind, når jeg objektivt har villet forsøge at genkalde mig situationer og personer; nogle vil vel så hævde, at genkaldelserne kun er subjektive, og det har de da så ganske ret i! - men jeg vil ikke acceptere brugen af ordet "kun", for det er jo netop min subjektive opfattelse, der for mig vil være den eneste ærlige og derfor også den eneste objektivt beskrivelsesanvendelige! 

 Den "osteklokke" jeg nu agter at tage i anvendelse ved de kommende beskrivelser af folk, fæ og den geografiske og tidsmæssige kontekst, som min barndom/ungdom jævnfør ovennævnte må sætte dem i, er aflang - oval og ligger på den lange led øst-vest - strækkende sig ca. fra Østbirk Mejeri og Urup, den gamle herregård, som engang var i Peder Skrams eje og helt til Fyel og Birknæsgaard, den gård, som "nisserne" faktisk engang beboede. - Nord-syd var for mig en sjældnere og lidt fremmedartet del af geografien; her kunne man jo også mod nord begive sig ind i både "København" og "Sibirien" og mod syd ind i et ganske ubestemmeligt område mellem Naldalgaard og det underlige Underup, hvor alligevel Anders og Gabrielle - dem med Mjessing-Jens - ligger begravet; - hesten ligger i Torp! .

Jørn Damgaard Andreasen