Komedier 1
HOLBERG er en storstilet udgave fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab af Ludvig Holbergs hovedværker i 22 bind.På hjemmesiden Ludvig Holbergs Skrifter (holbergsskrifter.dk) findes hele Holbergs samlede forfatterskab, tekstkritisk udgivet og for første gang digitalt tilgængeligt. Bogværket HOLBERG omfatter tekster fra hele dette mægtige forfatterskab: alle komedierne, alle essays, historieskrivning, naturret, digte, erindringer og en roman. De latinske tekster er nyoversat til dansk. De danske tekster er gengivet i moderne retskrivning, så de kommer nutidens læsere i møde - med Holbergs egne ord, men uden vanskelige stavemåder.
Komedierne er Holbergs kendteste værker. Mange lever den dag i dag på scenen, andre er skatte der fortjener at blive genopdaget. Holberg så i høj grad sig selv som folkeoplyser, også når han skrev for scenen. Men budskaberne præsenteres med boblende humor. Dette første bind viser hvordan han debuterede på teatret i 1722 og uden tilløb sprang ud som mesterdramatiker med blandt andet Den politiske kandestøber, Jean de France og Jeppe på Bjerget.
| Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
|---|---|
| Indbinding | Indbundet |
| Thema koder | Litteraturstudier: skønlitteratur og forfattere |
| Varegruppe | Kultur, div. |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 11. nov. 2016 |
| Sideantal | 508 |
| Bredde | 174 |
| Højde | 248 |
| Dybde | 42 |
| Vægt | 1174 |
| Første udgave | 2016 |
| Oplagsdato | 11. nov. 2016 |
| Oplag | 1 |
| Udgave | 1 |
| Serie | Holberg. Ludvig Holbergs hovedværker 1-22 |
| ISBN-13 | 9788771841688 |
| ISBN-10 | 8771841687 |
| EAN | 9788771841688 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Illustreret i farver/sh | Nej |




