Konturer

Forestillingen om udødelighed synes i romantikkens poetiske og litterære skrifter at være klædt i marmor. Det kolde marmor kunne se dødlignende ud stift ud, men oplevedes af romantikerne som sensuelt og levende. I skulpturens forstenede liv syntes der at ligge et løfte om varighed, en overskridelse af døden.

I denne bog undersøger Karin Sanders hvordan skulptur- og dødsbilleder fungerer som skriftfigurer blandt hovedskikkelser som H.C. Andersen, Johanne Louise Heiberg og C.J.L. Almquist. Det diskuteres hvordan nyklassicistiske skulpturassociationer blander sig med romantikkens skrift og herigennem skaber et til tider problematisk forhold mellem ord og billede.