Kristendom, historie, demokrati

Af: Tine Reeh
547,50 kr
På lager
ISBN
9788763538930

Hal Koch (1904–1963) var en af de danske teologer, der fik størst folkelig gennemslagskraft i det 20. århundrede. Men det var ikke for sin teologi, han blev kendt. Hans engagerende historieformidling udkom i for samtiden svimlende oplag, og hans tekster om demokrati endte med at blive kanoniseret. Denne bog tager afsæt i, at Hal Koch var teolog.

Forfatteren vil med sin undersøgelse vise, at Hal Kochs arbejde var karakteriseret af kontinuitet, at kontinuiteten var bestemt af hans teologiske udgangspunkt, og at hans teologi og kristendomsforståelse var en forudsætning for hans samfundsengagement. For at forstå hans bidrag til samtidens diskussioner om samfundsindretning er det frugtbart at medtænke det bagvedliggende teologiske ærinde. Og for at forstå det teologiske ærinde er det nødvendigt at se det i den historiske kontekst, det er formuleret i.

Den unge Hal Kochs studier i kristendom og kultur i oldkirken, hans arbejde med stat og kirke i middelalderen og hans vigtige udbredelse af kendskabet til Grundtvig og den grundtvigske arv behandles ud fra et kirke- og teologihistorisk synspunkt. Undervejs afdækkes hans kristendomsforståelse og teologiske anliggende, og der inddrages en række hidtil oversete og upublicerede manuskripter, breve og prædikener.

Kristendom, historie, demokrati er samtidig et stykke danmarkshistorie. Hal Kochs indsats under besættelsen og hans bog Hvad er Demokrati? fra 1945 er siden blevet både rost og kritiseret af historikere og samfundsdebattører. Nu belyses for første gang sammenhængen mellem Hal Kochs teologiske baggrund og hans indflydelse på udviklingen af en sekulariseret demokratisk samfundsindretning i Danmark. Dermed bidrager den sidste del af bogen til forståelsen af forholdet mellem kultur og kristendom i vadestedet mellem besættelsestiden og Den kolde Krig.

Tine Reeh er cand.theol. og postdoc ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns Universitet.

Specifikationer
Undertitel Hal Koch 1932-1945
Forfatter Tine Reeh
Forlag Museum Tusculanum
Indbinding Indbundet
Thema koder 20. århundrede, 1900 til 1999, Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Danmark, Europæisk historie, Kristendommen, Kristne kirker, kirkesamfund, grupper
Varegruppe Religion
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 27. apr. 2012
Sideantal 722
Bredde 185
Højde 256
Dybde 50
Vægt 1682
Første udgave 2012
Oplagsdato 27. apr. 2012
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788763538930
ISBN-10 8763538938
EAN 9788763538930
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.