Kristines hjerte

Jeg fik et voldsomt puf i ryggen, så jeg var lige ved at snuble. „Hold op!“ gispede jeg og vendte mig om, men jeg kunne ikke se nogen. „Hold nu op!“ Jeg begyndte at græde. Jeg blev skubbet igen. „Hold op!“ Med tårer i øjnene slog jeg ud efter min usynlige modstander. Hun skubbede og puffede til mig, mens jeg snublende forsøgte at komme væk. Pludselig holdt hun op, og jeg stod stille. Hele min krop dirrede, og jeg frøs. Så kunne jeg pludselig mærke små, kolde vindpust i ansigtet. De kom rytmisk ligesom et åndedrag ... som om hun stod foran mig og gispede efter vejret ...