Kunsten at græde i kor, HB
Den 11-årige fortæller i Kunsten at græde i kor ved, hvordan man gør, når sorgen ruller.
Sammen med sin far går han til alle de begravelser, han kan komme til. Faderens taler tvinger nemlig uvægerligt tårerne frem i de efterladtes øjne, godt hjulpet på vej af sønnens sørgmodige blik, og da en god tale tillige hjælper på omsætningen i forældrenes lille købmandsbutik, er logikken i drengens øjne klar: den enes død, den andens brød.
Men endnu vigtigere for drengen er det at holde sammen på sin familie, som ligger under for faderens ’psykiske nerver’ – især efter at hans storesøster er holdt op med at ligge sammen med faderen på sofaen om natten.
Kunsten at græde i kor er fortalt med den 11-åriges blanding af troskyldighed og retskaffenhed, der forlener denne roman om livet i en sønderjysk landsby sidst i 1960’erne med sin egen særlige humor, tragik og menneskelighed.
»De almindeligt onde har ikke været skildret så godt og morsomt siden Hans Scherfigs dage – og aldrig nogensinde så ægte solidarisk. Det er fabelagtigt godt gået.«
Anne Knudsen i Weekendavisen
»En helt usædvanlig roman – sørgelig, morsom, frysende uhyggelig og ikke til at lægge fra sig.«
Marianne Eilenberger i B.T.
»Sjældent er et stykke grum socialrealisme blevet serveret på så charmerende en facon og med så autentisk en følsomhed.«
Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten
»Den indre konsekvens, på én gang psykologisk og æstetisk, er det, der gør Erling Jepsens roman virkningsfuld og ægte. Og så er den oven i købet morsom.«
Erik Skyum-Nielsen i Information
| Undertitel | Hardback |
|---|---|
| Forfatter | Erling Jepsen |
| Forlag | Borgen |
| Indbinding | Hardback |
| Product Type | Danske bøger |
| Varegruppe | Hardbacks |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 28. okt. 2009 |
| Sideantal | 214 |
| Bredde | 144 |
| Højde | 220 |
| Dybde | 19 |
| Vægt | 372 |
| Første udgave | 2009 |
| Oplagsdato | 28. okt. 2009 |
| Oplag | 1 |
| Udgave | 5 |
| ISBN-13 | 9788721035471 |
| ISBN-10 | 8721035474 |
| EAN | 9788721035471 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Illustreret i farver/sh | Nej |





