Kvinder på herrens mark

Hvad får en svensk kvindelig præst til at ombestemme sig og stoppe med at være præst? Hvorfor trækker spørgsmålet om kvindelige præster stadig overskrifter i medierne tres år efter, at den første kvindelige præst prædikede i den danske folkekirke? Kvinder på Herrens mark sætter fokus på disse og mange beslægtede spørgsmål.

Efter tres år med kvindelige præster skulle man tro, at sagen var uddebatteret. Når den ikke er det, skyldes det blandt andet, at et betydeligt mindretal i folkekirken blandt både præster og lægfolk fortsat er imod ordningen.

En række »sorte« præster og lægfolk kritiserer med forskellige afsæt den danske ordning med kvindelige præster.
En kritik, der på tværs af enhver tidsrigtighed sætter spørgsmålstegn ved de demokratiske landvindinger, som ligestillingen mellem kvinder og mænd er et udtryk for. Men er kristen forkyndelse et demokratisk anliggende? Det står i hvert fald ikke skrevet ...

Bogen er blevet til ud fra et behov for at gå modstanden efter i sømmene. Giver det stadig mening i 2008 at sige nej til kvindelige præster? Holder argumenterne? Hvilke praktiske konsekvenser kan man drage af holdningen i dag?

Bogen spænder fra bidrag i den faglige ende til de personlige historier skrevet med let pen. En række kvindelige teologer bidrager med deres refleksioner over, hvorfor de har fravalgt præstegerningen. Der er bidrag fra både Sverige, Norge og Finland i bogen, men de danske fylder mest. To kendte forfattere Monica Papazu og Kirsten Kjærulff har skrevet om perspektivet fra verdenskirkerne: den katolske og den ortodokse kirke.

Det må forventes, at bogen vil vække debat.
Bidragydere er: Hans-Ole Bækgaard, Henrik Nymann Eriksen, Hanne Frøkjær-Jensen, Soili Kaarina Haverinen, Ulla Hindbeck, Beate Højlund, Henrik Højlund, Gunnar Johnstad, Kirsten Kjærulff, Flemming Baatz Kristensen, Kurt Ettrup Larsen, Inge Munk Møller og Monica Papazu.