Lærebog i forvaltningsret
400,00 kr
Udsolgt. Fås i anden udgave
ISBN
9788741270425
Må en borger tage en ven med til møde på jobcentret? Har man krav på at få et skriftligt svar på en ansøgning om kontanthjælp? Er der altid mulighed for at klage over en afgørelse fra en offentlig myndighed? Kan man forlange at få slettet sine personoplysninger fra de offentlige registre?
Lærebog i forvaltningsret er en lettilgængelig fremstilling af forvaltningsretten til brug i undervisningen på professionshøjskoler, universiteter og andre læreanstalter, hvor de studerende har brug for en grundlæggende viden om faget.
Bogen er opdelt i 3 dele. Den første del tegner et billede af det retlige landskab, som forvaltningsretten befinder sig i. Hvad er forvaltningsret, og hvad forstår man ved „forvaltningen“? Hvilke opgaver har de forskellige forvaltningsmyndigheder? Hvad forstår man ved „retskilder“, og hvordan virker de i praksis, når sager skal afgøres?
I bogens anden del gennemgås de generelle regler, der gælder for hele den offentlige sektor på tværs. Her ser vi på de saglige krav til forvaltningens afgørelser, på sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven og på aktindsigtsreglerne i offentlighedsloven. Bogen indeholder også et kapitel om de nye regler om behandling af persondata, som findes i databeskyttelsesforordningen.
Bogens tredje og sidste del handler om kontrol med forvaltningen og borgernes muligheder for at klage over forvaltningens afgørelser. Fire forskellige formerfor kontrol eller klagesagsbehandling bliver gennemgået, nemlig administrativ rekurs, tilsyn med forvaltningsmyndigheder, Folketingets Ombudsmand og domstolsprøvelse. Endvidere er der en kort gennemgang af mulighederne for at gøre ansvar gældende for fejl begået af offentlige myndigheder.
Bogen er forsynet med mange aktuelle og konkrete eksempler, der illustrerer regler og grundsætninger. Hvert kapitel indeholder også en øvelse, der inspirerer til, at stoffet kan anvendes praktisk enten i undervisningen, i studiegrupper eller som hjemmearbejde.
Bente Hagelund (f. 1959) er cand.jur. og HD(O). Hun er rektor på Folkeuniversitetet i København og har i mere end 30 år arbejdet med offentlig sagsbehandling i Justitsministeriet, hos Folketingets Ombudsmand og på Københavns Universitet. Hun er ekstern lektor i Offentlig Ret på Københavns Universitet og har undervist studerende og offentligt ansatte i stat og kommuner i god offentlig sagsbehandling siden 1986.
Forfatter | Bente Hagelund |
---|---|
Forlag | Gyldendal |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | For højere uddannelse og universitetsuddannelse, Jura, generelle emner |
Varegruppe | Samfund, div. |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 25. jan. 2019 |
Sideantal | 432 |
Bredde | 184 |
Højde | 248 |
Dybde | 24 |
Vægt | 866 |
Første udgave | 2019 |
Oplagsdato | 1. feb. 2022 |
Oplag | 2 |
Udgave | 1 |
Recall To | 13. jan. 2023 |
Recall From | 6. dec. 2022 |
ISBN-13 | 9788741270425 |
ISBN-10 | 8741270425 |
EAN | 9788741270425 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |