Læreren som leder
Klasseledelse er et begreb, der efterhånden har vundet bredt indpas i den danske undervisningsverden. Ikke underligt, for god undervisning er nok så meget afhængig af lærerens evne til at lede arbejdet i klasseværelset.
I Læreren som leder gives en indføring i historisk og aktuel forskning i klasseledelse. Forfatterne gennemgår, hvad begrebet klasseledelse dækker, og hvordan klasseledelse virker i praksis. Bogen indeholder cases fra praksis i henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasium. Endelig rummer den interview med lærere, der mestrer klasseledelse. I bogen er indlagt en dvd med videooptagelser af vellykkede undervisningsforløb til illustration af bogens pointer. Helle Plauborg er lærer, cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab og lektor i KLEO, Professionshøjskolen UCC. Jytte Vinther Andersen lærer og udviklingskonsulent i KLEO, Professionshøjskolen UCC. Gitte Holten Ingerslev er ph.d. og lektor ved Institut for didaktik, DPU, Aarhus Universitet. Per Fibæk Laursen er professor ved Center for grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet.
| Undertitel | Klasseledelse i folkeskole og gymnasium |
|---|---|
| Forfatter | Gitte Holten Ingerslev;Per Fibæk Laursen;Helle Plauborg;Jytte Vinther Andersen |
| Forlag | Hans Reitzels Forlag |
| Indbinding | Hæftet |
| Thema koder | Uddannelse. Pædagogik |
| Varegruppe | Pædagogik, Børn og forældre |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 7. apr. 2010 |
| Sideantal | 213 |
| Bredde | 136 |
| Højde | 216 |
| Dybde | 15 |
| Vægt | 262 |
| Første udgave | 2010 |
| Oplagsdato | 9. aug. 2022 |
| Oplag | 5 |
| Udgave | 1 |
| ISBN-13 | 9788741253763 |
| ISBN-10 | 8741253763 |
| EAN | 9788741253763 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Illustreret i farver/sh | Nej |




