Lamella 2-2017

Gang på gang er psykoanalysen blevet erklæret død, ikke mindst ud fra en positivistisk kritik, der afviser begrebet om “det ubevidste”, fordi det ikke kan bevises. Men ligesom Lacan hævder om det ubevidste, at det ikke eksisterer, men det insisterer, kan man hævde, at psykoanalysen trods alle dødserklæringer bliver ved med at insistere og producere en masse tænkning og analyser, også inden for den akademiske verden. De seneste årtier har psykoanalysen ikke mindst oplevet en revival som en analyse af kulturelle og sociale fænomener. Slavoj Žižek analyserer alt fra Kinder-æg over Hollywood-film til Donald Trump, og herhjemme følger Center for Vild Analyse trop og lader Freud og Lacan inspirere til analyser, der åbner alternative kritiske perspektiver på sociale og politiske fænomener. Med dette nummer af Lamella ønsker vi at lade den vilde analyse udfolde sig, men også at reflektere over, hvad vild analyse er.

Med bidrag af Lilian Munk Rösing, Henrik Jøker Bjerre, Mladen Dolar, Brian Benjamin Hansen, Saman Atter Motlagh, Rasmus Ugilt og Ida Marie Nissen.

Redaktør: Ida Marie Nissen