Lederskabelse i spændingsfeltet mellem staten, professionerne og borgerne

Derfor har vi fået et samfund præget af dilemmaer og spændinger, som vi politisk og rationelt har svært ved at håndtere gennem styringsregimernes ensretning, ensidighed og enfoldighed. Et af problemerne er afstanden mellem de styrende og de styrede. Politikkerne og forvalterne forstår ikke de sociale udfordringer, som borgerne og producenterne lokalt står overfor og tror, at man gennem symbolik og spin kan skabe håb om fornyelse. I stedet fremmer man mistro, afmagt og apati. Bureaukratiet har ikke sprog, medier og organisationsformer, der er i stand til at favne den tiltagende mangfoldighed, kompleksitet og fragmentering. Politikerne forsøger i stedet at håndtere samfundets kroniske og økonomiske kriser og ondartede sociale problemer med rationelle, tvetydige og uklare styrings- og forvaltningsreformer, der blot øger usikkerheden, distancen og forvirringen. Som eksempel kan vi nævne den såkaldte tillidsreform, hvis 7 modstridende dogmer signalerer mistillid, hierarki og magtfuldkommenhed gennem kravet om eftergivenhed, fuld gennemsigtighed og centralt iscenesat selvkontrol.