Leningrad
348,75 kr
500
ISBN
9788763805735
LENINGRAD er Anna Reids velskrevne beretning om en af 2. verdenskrigs største humanitære katastrofer, hvor de personlige fortællinger fint flettes ind i den store politisk-militære historie og giver et gribende indblik i krigens helvede.
Den 8. september 1941 blev Leningrad omringet. Belejringen varede to et halvt år, og gennem de 872 dages blokade mistede over to millioner sovjetborgere livet. Hitler havde bestemt, at indbyggerne ganske enkelt skulle sultes ihjel, altimens fly sendte en regn af bomber og granater ned over byen. Anna Reid har haft adgang til dagbøger, erindringer og hidtil ukendte kildedokumenter fra begge sider og besvarer spørgsmål, der hidtil har stået ubesvarede hen. Sobert og bevægende fører hun os ind i de ufattelige lidelser og svære dilemmaer, som befolkningen og de forsvarende soldater var ude for.
Pressen skriver:
»Fremragende historiebog om skæbner, der fortæller en grundhistorie om mennesker i kamp for livet. Om den kan anbefales? Ja for pokker.«
****** – Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende
»Fremragende … Reids værk er vigtigt.«
***** – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
»Medrivende og bevægende bog om nazisternes belejring af Leningrad i 900 dage 1941-1944, der kostede mere end en halv million mennesker livet. … det er lykkedes Reid at holde styr på et meget stort materiale og på fornem vis fortælle noget, der næsten kan beskrives som en totalhistorie. … bryder effektivt med dogmer og myter, og så rækker den ud over det fortalte til menneskelivets grundvilkår«
**** – Erik Kulavig, Jyllands Posten
»Det er en bog , som Anna Reid kan være stolt af. … fremragende skrevet … Anna Reids arbejde er eksemplarisk.«
– Claus Mechlenborg, Kristelig Dagblad
»En fremragende bog. … Disse førstehåndsbeskrivelser af den yderste materielle og åndelige armod er indimellem så stærke, at man næsten ikke kan læse videre, men på den anden side heller ikke kan lade være.«
– Hans Mortensen, Weekendavisen
»En meget komplet bog om tragedien Leningrad. … nu har den store by ved floden, den mest europæiske by i det mægtige og mystiske land, fået den bog, byen og dens befolkning fortjener.«
– Arne Mariager, Dagbladenes Bureau
Den britiske journalist og historiker Anna Reid har leveret en imponerende mangfoldig gennemgang af Leningrad-tragedien. … Anna Reid har udført et beundringsværdigt kildearbejde og fulgt historierne ned i detaljernes detaljer. For en umiddelbar betragtning forekommer fremstillingen af stor troværdighed. På baggrund af stoffets navnløse gru, hvilket ikke kan undgå at udløse indignation hos forfatteren, bliver den indignation også læserens.
– Georg Metz, Information
»Anna Reid har som mange andre nutidige historikere kunnet bygge sin bog op omkring den stigende adgang til sovjetiske kilder. Det har hun forstået at gøre på fornem vis.«
– Steen Søndergaard Jensen, Helsingør Dagblad
»Fremragende … Trods det dystre emne er det en fornøjelse at læse om byen, der aldrig overgav sig«
- Bjarne Nielsen, Arbejderen
Undertitel | En belejret bys tragedie 1941-44 |
---|---|
Forfatter | Anna Reid |
Forlag | Rosinante |
Indbinding | Indbundet |
Varegruppe | Historie & Mytologi |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 13. mar. 2012 |
Sideantal | 524 |
Bredde | 165 |
Højde | 236 |
Vægt | 886 |
Første udgave | 0 |
Oplagsdato | 13. mar. 2012 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788763805735 |
ISBN-10 | 8763805735 |
EAN | 9788763805735 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Oversætter | Jakob Levinsen |
Omslagsgrafiker | Peter Stoltze - Stoltzedesign ApS |
Illustreret i farver/sh | Nej |