Levende model

Af: Pat Barker
298,75 kr
500
ISBN
9788763806978
Forår 1914. Paul Tarrant er studerende ved The Slade School of Art, et prestigefuldt kunstnerakademi i det centrale London. Han befinder sig en kunstnerisk krise, frustreret over et talent, der ikke rigtig vil udfolde sig, men også distraheret af Elinor Brooke, en gådefuld og særdeles indtagende medstuderende. Begge er del af kunstnermiljøet på Café Royal, hvor kunstnere, studerende og modeller mødes, som venner og konkurrenter, et dekadent miljø med det øvrige London som fjern kulisse. Her møder de Kit Neville, en tidligere Slade-elev og allerede næsten etableret kunstner, og han gør alt for at tiltrække sig Elinors opmærksomhed. For Paul virker Kit og Elinor som det perfekte par, kunstnerisk og klassemæssigt på niveau, men Kits stadig mere desperate tilnærmelser synes at prelle af på Elinor. Hun gør det imidlertid heller ikke klart for Paul, hvad hans rolle er, men inviterer begge til forældrenes landsted. Her tilbringer de en sorgløs sommer, som dog bliver brat afbrudt: "Vi er blevet bedt om at rydde sengene. Udskyde alle ikke-akutte operationer," meddeler Elinors far, der er læge, over middagsmaden. 1. verdenskrig er brudt ud. Kit og Paul melder sig som frivillige for Røde kors, om end af vidt forskellige årsager: For Kit er det en vej ind i kunsten, ind i stoffet, for Paul er det pligten, der kalder og samtidig en kærkommen pause fra studiet og alt det, der ikke vil lykkes. Elinor derimod vælger kunsten trods omverdenens misbilligende blikke – kan man beskæftige sig med kunst, når hele verden er på den anden ende? Men for hende kan dét være et offer – vil man kunsten, må man hengive sig totalt. Deres verdner står skarpt mod hinanden. "Får du malet," spørger Elinor, da hun besøger Paul i en mindre by nær fronten, netop inden et luftangreb sætter ind. For Paul er det umuligt at omsætte krigens rædsler til andet end hvad det er. Da Paul vender hjem forenes han med Elinor og forsøger at finde sig til rette som kunstner og som menneske.
Specifikationer
Forfatter Pat Barker
Indbinding Hæftet
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 4. sep. 2008
Sideantal 400
Bredde 143
Højde 220
Dybde 28
Vægt 525
Første udgave 2008
Oplagsdato 4. sep. 2008
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788763806978
ISBN-10 8763806978
EAN 9788763806978
Sprog dan
Orignalsprog dan
Oversætter Lisbeth Møller-Madsen
Omslagsgrafiker Anne Kragelund
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.