Lige til øllet

Caféen eller spisehuset er den hyppigst genkommende dekoration i Storm P.´s univers. Og hvor han kan sin café! Et bord med en dug på, plus et par glas. En gæst, der afgiver bestilling, og en opvarter, der tager imod bestillingen eller eventuelt råder til andre dispositioner. Dialogen følger af sig selv, et eller andet skal der jo ytres på dette mødested, og variationsmulighederne er uden tal.

Cafémiljøet fungerer som det ideelle forum for sublim smalltalk. Selv om de impliceredes samtale måske hverken drejer sig om mad eller drikke, og meningsudvekslingen udelukkende er af selskabelig art, så er selve arrangementet til hver en tid et praktisk anbringelsessted for en vits om et hvilket som helst anliggende.

Servitricer kendes ikke. Opvarteren hedder enten Olsen, Jensen, Madsen eller Hansen, og han er for det meste nøje klar over gæstens profession og position: »Mange tak, hr. kontorchef!« Men trods forskelle i rang og stand hører det til undtagelserne, at opvarteren sætter sin personlighed til, og det er kun pro forma, at han er en tjenende ånd.

Opvarteren kan være skiftevis slesk og tyrannisk, snusfornuftig og fuld af løgn. Han er smart i replikken, snakkesalig, adspredt eller undertiden ligefrem indifferent. Opvarteren gør fyldest som samtalepartner, fortrolig ven, skriftefader, drillepind, initiativtager, rådgiver. Somme tider er han den vindende part i debatten, andre gange er det gæsten, der tager stikket hjem.

Niels Birger Wamberg lavede i 1947 et interview med Storm P. til Frederiksberg Gymnasiums skoleblad, og han besluttede på stedet at lave en Storm P.-bog med opvartere. Bogen har således været 59 år undervejs - men den var værd at vente på!