Litterære verdensbilleder

Litterære verdensbilleder handler om en naturfilosofisk tendens hos tre af 1990ernes nye markante forfattere, Solvej Balle, Merete Pryds Helle og Niels Lyngsø.

Bogen belyser hvordan forfatterne kredser om grænser mellem menneske, kultur og natur. Det er en litteratur som spørger til det forunderlige og uafklarede forhold at vi er viklet ind i naturen og samtidig synes at være adskilt fra den. Dette demonstreres i en række nærlæsninger af beretningerne Ifølge loven, romanerne Vandpest og Men jorden står til evig tid, samt langdigtet Stof. Der er især fokus på hvordan værkerne er komponeret som litterære modeller der mimer en særlig opfattelse af menneskets placering og forhold til den omgivende natur. Derfor hedder bogen Litterære verdensbilleder.

Bogens sidste del indkredser litteraturens forhold til naturen, åbningen mod naturvidenskaberne og tidens bredere naturfilosofiske felt.