Livets brud
En thriller fra Herlev
Bernhard er pensioneret fysiker og bor i Herlev med sin hjemmegående hustru Vilja. Parret skal snart fejre deres guldbryllup, og Bernhard er på vej med en indbydelse til deres bedste venner Bertil og Tenna, der bor lige i nærheden. Men da han kommer derhen, finder han venneparrets bolig sunket i grus. Det er anden gang et hus i området er styrtet sammen uden varsel og umiddelbar årsag, nærmest som et selvmord.
For at beskæftige sine tanker lidt trods al sorg og ulykke, giver Bernhard sig til at søge efter en saglig forklaring. Tilsyneladende forekommer sådanne hændelser med jævne mellemrum over alt i verden, men jo mere han graver i mysteriet, jo mere uhåndgribeligt virker det hele, og det er ikke noget, der bekommer en gammel fysiker særlig godt.
Et spind af spørgsmål omringer og plager ham, stadigt flere kommer til, og ingen vegne synes han at komme. Og kun tre uger før guldbrylluppet modtager han yderligere en chokerende oplysning om Vilja fra en vildfremmed kvinde. Mens Vilja uvidende koncentrerer sig om at forberede deres bryllupsdag, forsøger Bernhard stædigt at forfølge mysteriet, men samtidig må han nu kæmpe mod de kvaler, som både den fremmede kvinde og den næsten ubærlige viden om Vilja stiller ham overfor. Bliver guldbrylluppet til sidst den uforglemmelige begivenhed, som Bernhard har drømt om?
Forfatter | Palle Vibe |
---|---|
Forlag | Fahrenheit |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Okkult skønlitteratur, Skønlitteratur: generelt, Thrillere / spændingsromaner |
Varegruppe | Krimi og spænding |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 26. jan. 2009 |
Sideantal | 238 |
Bredde | 158 |
Højde | 240 |
Dybde | 9 |
Vægt | 470 |
Første udgave | 2009 |
Oplagsdato | 26. jan. 2009 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788790370862 |
ISBN-10 | 8790370864 |
EAN | 9788790370862 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Oversætter | null |
Illustreret i farver/sh | Nej |