Logen

Det er på sin vis nemt nok at blive voksen. Man skal bare lade årene gå. Når man har nok af dem bag sig, så antager folk, man er et modent menneske – og så længe man ikke aktivt frarøver dem denne illusion, kan man som regel bluffe sig igennem. 

Det er mere eller mindre den samtykkende konklusion, fem ellers meget forskellige barndomsvenner har nået på egen hånd. Men de behøver heldigvis heller ikke snakke yderligere om tingene – de er på deres årlige weekendretreat, hvor koner, børn og karriereproblemer erstattes af alkohol, mandehørm og gode løgnehistorier. 

Sådan er det i hvert fald på overfladen. Men da luderen hyres, og festen eskalerer og ender i hendes tragiske dødsfald, kommer problemerne, utilstrækkelighederne og det gamle nag op til overfladen. Gruppedynamikken og de facader, de fem venner ikke tør lade være med at stille op over for hinanden, krakelerer, og bebrejdelserne flyver gennem luften. De må hver især overveje, hvem de er, og hvem de vil være. Og hvad de kan leve med fremover.

Uddrag af bogen: 

Trodsigheden var ikke længere i hendes øjne. Hun så på Johan med et sørgende blik, men han kunne ikke holde ud at se på hende, hun så helt anderledes ud nu. Værdigheden og livets smukke patina var æltet væk af angst, jord og blod. Hun havde kun én sko på, og han skimtede noget af det andet ben, det så slemt ud. Hun slog blikket ned, som skammede hun sig over den uværdige situation, men løftede så alligevel langsomt hovedet og sendte ham et bedende blik. Johan mærkede gråden trænge sig på, det var umuligt, det var ikke deres værk. Hun var levende, men hendes øjne fortalte, at noget var dødt og borte for altid. Han rejste sig langsomt og så ned på den sårede i skovbunden. Så vendte han sig og gik.    

Om forfatteren:

THOMAS KLIMEK, født 1977 i Odense, arbejder til daglig som vejleder og underviser i Aalborg. Efter ophold på Jamaica og i Schweiz, er han nu bosiddende i Hjørring. Logen er hans første roman.