Luftkrig og litteratur

Som i alle W. G. Sebalds bøger – romaner som essays – er temaet i Luftkrig og litteratur hukommelse og hukommelsestab: Hvad der huskes, og hvad der forsøges slettet fra erindringen. Her gælder det helt specifikt de allieredes bombning af Tyskland under Anden Verdenskrig. Over en million tons bomber blev kastet fra ikke mindre end 400.000 RAF-fly og krævede 600.000 civile ofre. Hvad er der blevet af denne katastrofe i den tyske efterkrigslitteratur?

Da W.G. Sebald i efteråret 1997 for første gang afholdt en forelæsning om Luftkrig og litteratur på universitetet i Zürich var reaktionen forargelse. Sebald talte om ”en hel generation af tyske forfattere,” som ikke ”formåede at skrive om det, de havde set, og fastholde det i vores erindring.” Det stod klart, at han havde berørt et sår i efterkrigslitteraturen, der efter et halvt århundrede endnu ikke var helet. Tyske forfattere, tysk litteratur har fortiet den gru, af hvilken Forbundsrepublikken opstod.

W.G. Sebald (1944-2001) blev født i en landsby i det sydlige Tyskland. Han studerede både i Tyskland, Schweiz og England, og fra 1970 og frem til sin død underviste han ved University of East Anglia. I 1980’erne begyndte han at udgive litteratur skrevet på tysk, men oversat til engelsk, og med udgivelsen af Austerlitz (2001) vandt han bred international berømmelse. Han døde samme år i et biluheld.

På dansk er udover romanen Austerlitz bl.a. udkommet de to store reflekterende rejseskildringer Saturns ringe (2011) og senest Højde. Skræk. (2012).