Månegudinden

Han sad med skeen i hånden og prøvede at beholde væsken på den, men hans hånd rystede så voldsomt, at suppen skvulpede rundt i skålen. Det, der havde været på skeen, dryppede ned i skødet på ham. Han skar ansigt. Vi så, hvad der var på vej, og krummede en tå, da han lagde skeen fra sig. Vi krummede den næste, da han løftede skålen op mod munden.  ”Det vover De ikke.” Vredt flåede Vi skålen ud af hænderne på ham og satte den hårdt fra Os på gulvet, så suppen skvulpede over. Etargo krympede sig og trak skuldrene op som en pryglet hund.  ”Hvis De insisterer på at spise som hund, behandler Vi Dem som en hund,” sagde Vi og pegede på skålen. ”Deres Excellence.” Hans stemme lød bedende og var på nippet til at knække over. ”Jeg bønfalder Dem. Jeg kan ikke.”